Fra det gamle Herfølge

Fortalt af Viggo Pedersen ( Kartoffel-Viggo)

Billederne er venligst udlån af Lokalhistorisk Arkiv for Herfølge-Sædder Sogne.

Jeg er født i Herfølge, nærmere bestemt i Kapellanboligen, det nuværende Kirkevej 4, i 1929. Da jeg var to år, købte min far en landejendom på Søllerup Overdrev, og det er herfra jeg har mine første erindringer. Det var dengang langt ude på landet, syntes vi. Der var langt til naboerne, så min to år ældre bror og jeg har nok været lidt ensomme derude de første år, men da vi blev lidt større, fik vi mange legekammerater.

I Søllerup var der nogle børnerige familier. De havde fra fem til elleve børn. De var jo i alle aldre, men jeg vil tro, at der var en snes stykker, der passede med vores alder. Det var dog først da vi kom i skole, vi begyndte at være sammen med dem. Vi havde jo nok at gøre derhjemme. Så snart vi kom hjem skulle vi af med vores skoletøj og ud at luge roer eller hugge brænde, eller hvad der var af forefaldende arbejde. Jeg har også malket køer fra jeg var en halv snes år, dog aldrig om morgenen før skoletid.

Jeg begyndte at gå i skole den 1. april 1936 hos Frøken Jensen i Herfølge Skole, det nuværende fritidshjem på Kirkepladsen. Vi var 16 børn i klassen. Det første år var vi alene i klassen, men efter første år kom vi så til at gå sammen med dem, der var et år ældre. Hele resten af skoletiden var vi så altid to årgange, der blev undervist sammen. Jeg husker ikke, at det gav problemer. Vi gik i skole hver anden dag, enten mandag-onsdag-fredag eller tirsdag-torsdag-lørdag, så vi havde god tid til leg og arbejde.

De første år gik min skolevej ad det, der nu hedder Gammel Søllerupvej, hvor der dengang var korsvej ved landevejen (Vordingborgvej). I min skoletid blev vejføringen ændret til sin nuværende form. Vejen gik så ned ad Billesborgvej, og henad det nuværende Præstevænget. Omkring det tidspunkt, da jeg begyndte i skolen, var Billesborgvej ført igennem til sin nuværende form. Før den tid gik Egøjevej op til den gamle mølle, hvor den løb sammen med Vedskøllevej og svingede ned forbi sygeplejehjemmet (den ældste del af Tingstedet), og så op over Kirkebakken, hvor der var korsvej ved Kirkepladsen.

Hvor der nu er cykelforretning, var der et stort gadekær, som blev fyldt, da Billesborgvej blev ført lige hen over det. Der blev så gravet en ny branddam, som endnu ligger henne ved Brugsen, og den blev der brug for nogle år efter. På hjørnet af Billesborgvej og Tessebøllevej, hvor der nu er osthus og flere parcelhuse, lå der en meget gammel stråtækt gård. Den strakte sig helt hen til den nye branddam, og man sagde, at dele af den var 300 år gamle. Den brød i brand og nedbrændte til grunden, og er aldrig blevet genopført. Der er nu parcelhuse på alle dens tilliggender: Hvede-, Havre- og Bygvænget samt Rug-, Klinte-, Hirse- og Hørvænget.

På stedet, hvor Tingstedet nu har sin store parkerngsplads, lå Tinggården, som har givet jord til tæt-lav bebyggelsen af samme navn samt Møllemarken og en del nye andelsboliger og parcelhuse.

En halv kilometer syd for Herfølge lå en lille enklave med to gårde og et par huse. Det hed Herfølge Torp. Det er alt sammen udstykket og omfatter Nørre-, Vester- og Østertorpgården og en del parcelhuse. De to gårde ligger der stadig, og er nu Herfølge Lilleskole og skole for unge i aktivering. Torpegårdens arealer strakte sig oprindelig helt ud til Præsteskov, hvorfra der dog var taget en parcel kaldet Præsteskovgård, hvor der nu er skole og fritidshjem.

Forklaringen på benævnelsen ”Den gamle Mølle”: På toppen af bakken på Vedskøllevej lå en stor hollandsk vindmølle, som brændte sidst i 1920’erne. På stedet, hvor den lå, blev opført en hvid villa med blå tegl. Møllen blev drevet videre som motormølle, der blev indrettet i den nedbrøndte mølles hovedbygning, og virkede som sådan i mange år.

Hvor bageriet Hammerhus nu ligger var der i ældre tid en ret stor virksomhed, der omfattede bageri, brødfabrik, hvidtølsbryggeri samt en vindmølle, som lå hvor der nu er parkeringsplads. Møllen blev nedrevet omkring 1960. På hjørnet af Gammel Søllerupvej og Vordingborgvej var der en motormølle, som også havde fungeret en tid som savværk. Drivmidlet var dieselmotorer. Mølleriernes betydning forsvand, da gårdene fik indlagt elektrisk kraft og anskaffede egne kværne. Elektriciteten kom til Herfølge i 1914, men der gik lang tid, før møllene måtte give op.

Syd for Herfølge, hvor Holmebækvej udmunder i Vordingborgvej, er et område, som altid er blevet kaldt Herfølge Sø, eller blot ”Søen”. Her kommer en ret vandrig bæk, som afvander Ringsbjerg Mark, Søllerup Overdrev og Svansbjerg Overdrev. Ved Præsteskov lå der en mose, hvor der blev gravet tørv i krigsårene. Her lå der forhen en gård med vandmølle. Den blev nedrevet og flyttet op til landevejen først i 1900-tallet, og hedder nu Tranemosegård. Mølleren har haft ret til at dæmme bækken op, hvorved der har dannet sig en sø, som han har haft som reservoir i den tørre tid.

Scheels Hospital var i min skoletid et almindeligt landbrug, ejet af Vallø Stift og forpagtet ud til forstanderen af det tilhørende alderdomshjem. De havde koer, heste, høns og grise. Der hørte omkring 25 tdr.land til hospitalet, og de havde hele trekanten mellem hovedvejen, Billesborgvej og Kirkevej samt jorden mellem Kapellet og Kapellanboligen ned til Præstens Skov. Dette område er nu udlagt til kirkegård ad flere omgange. Den store trekant blev købt af kommunen til opførelse af centralskolen, og resten blev udstykket til parcelhuse; Åhmannsvej, Scheelsvej osv.

Toftegård (ved Shell-tanken) havde jord på begge sider af landevejen. Midt i 1930’erne fik Herfølge Boldklub mulighed for at købe et stykke jord og anlægge en fodboldbane, hvor opvisningsbanen stadig ligger. Lige bag ved det nordlige mål var der en stor vandfyldt mergelgrav, hvor bolden havnede hver gang der blev skudt på mål. Kampen måtte så afbrydes, til man havde fået fiske bolden op igen, da man kun havde den samme. Efter nogle år blev der rejst et højt trådhegn på stedet. Området ved stadion var meget fugtigt over mod jernbanen, og var hjemsted for tusinder af frøer, der kvækkede så man ikke kunne høre ørenlyd.

Kort tid efter 2. verdenskrig blev der dannet en boligforening, som byggede nogle eenfamiliehuse, der fik navnet Toftebo. Siden hen er al Toftegårdens jord blevet udstykket og bebygget tillige med mange andre små landejendomme; Skovledsgårds, Holmehøj m.fl.

Området mellem Herfølge og Tessebølle hedder Herfølge Kohave. Her er der også forsvundet flere små ejendomme ved byens udvidelse.